Serigrafi og silketryk – serigrafi i København

Søger du en kvalitetsbevidst virksomhed inden for serigrafi i København og omegn?
Prento har mere end 60 års erfaring i branchen, og vi kan altid sammensætte en kvalitetsløsning inden for Serigrafi, også kendt som silketryk, der matcher dine behov. Vi handler både Business to Customer og Business to Business, og såvel private som virksomheder er sikret den samme høje kvalitet.

Vi har kontor og produktion i Vanløse, og vi tilbyder således løsninger inden for serigrafi til virksomheder i Danmark, og især i København og omegn.

Vi skræddersyr kundespecifikke løsninger. Kontakt os derfor gerne, og fortæl os om dine behov – uanset hvor i landet du befinder dig, og uanset hvilken løsning inden for serigrafi du har brug for.

Serigrafi – høj trykkvalitet og stor holdbarhed!

Serigrafi kaldes også silketryk eller rammetryk. En trykmetode stammende fra Kina hvor man skar to skabeloner ud og limede dem sammen med hår. Senere blev det silkedug og i dag anvendes kunststofdug (gaze, kunstsilke).

En serigrafiramme består af en træ-, aluminiums- eller stålramme, hvorover der er spændt en fintvævet dug – næsten ligesom et malerlærred. Dugen er dækket af en tæt belægning undtagen der, hvor farven skal trænge igennem.

Motivet overføres som regel til trykrammen fotografisk. Dette gøres ved at silken dækkes med en lysfølsom emulsion, der efterfølgende belyses gennem en film. Efter belysningen fremkaldes motivet. Der hvor filmen har været klar er emulsionen belyst og derved hærdet (negativ-emulsion), de ubelyste områder af emulsionen (hvor filmen er sort) er stadig uhærdede og kan vaskes væk. Herved opnås at farven kan trænge gennem de områder der er ubelyst, men ikke gennem de belyste områder. Ved en anden teknik benyttes en særlig 2-lags skærefilm, hvor motivet skæres ud i hånden og filmen hæftes på silken med et opløsningsmiddel – eller der anvendes selvklæbende film. Endvidere kan rammen dækkes af midlertidige motiver i form af papir, plast mv.

Selve trykningen foregår ved at trykfarven lægges i rammen og trykkes gennem motivet i silken, ned på emnet der skal trykkes på, enten maskinelt eller med hånd med en rakel – en træliste med gummikant, der under let pres trækkes frem og tilbage over silken.

Serigrafi har sin fordel i at man kan trykke på alle materialer og i store størrelser med stor holdbarhed.

Alsidig leverandør af serigrafi i København

Hos Prento er vi specialister i serigrafi, og de fleste af vores produkter bliver trykt med denne metode. Serigrafi giver mulighed for et eksklusivt og unikt udseende, der kan klare alle slags vejrforhold, og metoden er derfor særdeles anvendelig til produktion af skilte, der skal bruges udendørs og i andre omgivelser, hvor forholdene medfører slitage.

Vi trykker på blandt andet metal, plast, selvklæbende folier og karton. Som alsidig leverandør af serigrafi i København fremstiller vi en lang række produkter, men skilteproduktion er vores primære fokus.
Udover almindelige serigrafiopgaver trykker vi også på aluminiumsforplader, vinkelskilte, glasfrontplader og mange andre materialer.

Vi tilbyder kort sagt trykning på stort set alle materialer, og vi kan derfor altid dække dine behov og krav til trykopgaven – også de mere kringlede af slagsen

Prento er primært leverandør af serigrafi til kunder i Danmark, og især i Storkøbenhavn, og vi udfører også en række andre opgaver, som gør vi kan tilbyde efterbehandling, som giver en endnu bedre holdbarhed. Efterbehandling kan være laminering, lakering, graffitibeskyttelse eller varmebehandling af trykopgaver trykt på metal. Ikke mindst har vi også vores egen grafiske afdeling, og vi tilbyder derfor mulighed for design af alle trykopgaver.

Kontakt os for et skræddersyet tilbud

Ønsker du at samarbejde med en seriøs og lokal producent af serigrafi? Så kontakt os, og få et skræddersyet tilbud, som er tilpasset lige præcis dine behov.

Vi har nogle af markedets mest konkurrencedygtige priser, og vi er derfor et oplagt valg, hvis du er på udkig efter en både kvalitetsbevidst og prisvenlig løsning inden for serigrafi.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er serigrafi?

Serigrafi, også kendt som silketryk, er en trykmetode, hvor farve presses gennem en finmasket ramme – kaldet en serigrafiramme – på det materiale, der skal trykkes på. Kun de områder, hvor motivet er åbent i rammen, tillader farven at passere igennem, hvilket skaber et præcist og holdbart tryk.

 

Hvor stammer serigrafi fra?

Metoden har sine rødder i Kina og blev oprindeligt udført med naturlige materialer og håndudskårne skabeloner. Over tid spredte teknikken sig til Japan og senere til Vesten, hvor den blev moderniseret og udviklet til den industrielle serigrafi, vi kender i dag.

Hvad er fordelene ved silketryk og serigrafi?

Serigrafi udmærker sig ved sin evne til at trykke på næsten alle materialer – fra metal og plast til karton og folie. Metoden sikrer stærke farver, stor præcision og høj holdbarhed, hvilket gør den særligt velegnet til udendørs skilte, industrielle produkter og specialopgaver.

 

Hvilke materialer kan man trykke på med serigrafi?

Serigrafi er ekstremt fleksibel og egner sig til tryk på både plane og buede overflader. Typiske materialer inkluderer metalplader, plastskilte, tekstiler, selvklæbende folier og pap. Det gør teknikken ideel til både reklame, industri og skiltning.

 

Hvordan adskiller serigrafi sig fra digitaltryk?

Mens digitaltryk egner sig godt til små oplag og hurtig produktion, er serigrafi bedre til større serier, specialformater og opgaver, hvor farvernes styrke og trykkets slidstyrke er afgørende. Serigrafi er også mere vejrbestandig og langtidsholdbar – særligt ved udendørs brug.

 

Kontakt os

Vi står klar til at tage en snak med dig og fortælle om vores store udvalg af produkter.

Skriv til os